Når det er, at vi kigger på bogstaverne nedenfor, så kan vi se en tydelig forskel.
Det bogstav til venstre er af skrifttype klassifikationen Serif, hvor den til højre er af skrifttype klassifikationen Sans.

Når det er, at vi taler om forskellen på Serif og Sans, så vil de grafiske tilføjelser til bogstavets krop være en god start. Serif skrifttyper vil ofte have nogle såkaldt "fødder" på sig, som man kan se i bogstavet til venstre.

Man kan også godt kalde Sans for sans-serif. Sans betyder egentlig uden, så ved at vi siger sans-serif, så mener vi "uden-serif".

Det er ofte bogstaverne med Seriffer som folk har lettest ved at læse, når vi taler mht. tryk og print. Til gengæld når vi taler om opfattelsen af Sans, så vil den gør sig bedst på en skærm. Men grunden til at det er lettere at læse serif typer på skrift og trykt, er at det typisk har en tæthed på omkring de 1000 dots pr. Inch (DPI), hvorimod når vi snakker om computerskærme, så har de ca. Mellem 100-300 DPI.

Der er mange forskere som mener, at seriffer gør det lettere for hjernen at adskille ordene i en sætning. Når vi taler om tommelfinderreglen så siger den, at seriffer er gode til at binde bogstaverne sammen på, og dermed gøre en sætning meget lettere at læse. Det er grunden til, at man bruger seriffer mere ofte, altså når det er muligt.

Sans skrifttyper er for det meste mere simple og på den måde hurtige at genkende, så er der mulighed for en kombination. Når vi taler om en kombination, så mener vi f.eks. at bruge Sans skrifttypen som en overskrift, og så derefter bruge seriffer som en brødtekst. Serif skrift bruges nogen steder på nettet især i længere tekster, da det giver en bedre linjefastholdelse.